Historie fortælling

En fortælling fra institutionslivet.



Jeg var i et halvårs praktik i en SFO. En dag sad jeg ved tegnebordet med nogen piger. En af pigerne sad med en voksen ved sin side. Hun var ny i sfoen.  Pigen stak en tegning over til mig imens hun smilede på den anden side af bordet. Jeg spurgte ind til hvad hun tegnede men fik intet svar. Jeg blev færdig med min tegning og gav den til hende. Hun smilede til mig, stadig uden at sige noget. Pigen var tvangsfjernet fra sin familie og var kommet i pleje. Pigen kommunikerede nonverbalt for det meste. Hvis hun sagde noget hviskede hun. Hun er meget usikker/nervøs. Hun ville altid have en med sig i hånden hvor end hun går. Når hun er på toilettet skulle man have en fod indenfor. Vi skabte en tæt relation og jeg blev hurtigt hendes primær voksen.

En dag jeg havde hende med ud og lege med de andre børn i sfoens  lille skov, legede vi trolde. Det startede med at jeg var trolden hvor jeg skulle fange børnene. Det var det bedste pigen vidste når jeg var trolden og brølede vildt. Hun løb og løb og grinte højlydt. Når jeg holdte pause hviskede n "igen" Tilsidst var vi en trolde familie. På et tidspunkt var hun så revet med i legen at hun helt glemte at hviske. Det var første gang jeg hørte hende tale med stemme. Som tiden gik snakkede hun normalt og blev mere og mere selvstændig.